Om OplevHerlev.dk

En oplevelsesportal for dig, der vil vide mere om aktiviteter, foreninger, arrangementer, motionsruter og andre spændende oplevelser i Herlev Kommune.

OplevHerlev.dk er en portal under udvikling. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, hvis der er noget du savner eller som ikke fungerer optimalt. Klik her for at kontakte redaktionen med ris og ros.

Baggrund
OplevHerlev.dk udspringer af projektet Herlev i Bevægelse, og har til sigte at synliggøre eksisterende muligheder for at være aktiv i kommunen.

Bag portalen står en redaktion med medlemmer fra Herlev Bibliotek, Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen, Sundhedsafdelingen og Kommunikation. Du er altid velkommen til at skrive til redaktionen på oplev@herlev.dk.

VIGTIG information til foreninger og arrangører, der benytter Kultunaut
OplevHerlev.dk trækker på kalendere fra Kultunaut – kalendere der viser begivenheder og arrangementer efter startdato.

Hvis dit arrangement eksempelvis starter den 26. oktober 2011 og forekommer hver onsdag frem til januar 2012, vil det optræde i kalenderen under startdatoen 26. oktober 2011, også når startdatoen er passeret.  

Brugere af Kultunaut og OplevHerlev.dk får derved oplevelsen af at få vist ’gamle’ arrangementer, også selv om den forklarende tekst uddyber, at arrangementet gentages og specificerer en slutdato.

På baggrund af adskillige brugeres tilbagemeldinger om dette vil vi derfor indtrængende opfordre til, at arrangementer der forløber over en periode indtastes enkeltvis. Selv om det kræver ekstra arbejde, vil det hjælpe med at synliggøre jeres aktuelle arrangementer for brugerne, dag for dag.

Tak for hjælpen.

Kontakt

Send en mail til redaktionen
Herlev Bibliotek
Herlev Bygade 70
2730 Herlev

Våbenskjold
Herlev Kommune